Opdateret d. 11.04.24
Om opdrættets begyndelse
Jeg startede mit opdræt, da jeg havde et brændende ønske om, at forbedre min genetik forståelse, samt udvikle en høj faglig viden om emnet. Det er den faglige viden, som er blevet min passion, og det er blevet drivkraften bag hele mit opdræt.
Jeg så en manglende faglighed i det danske rottesamfund, og jeg ønskede at blive fortaler for den videnskabelig tilgang til opdræt og rottehold, men jeg var godt klar over, at det krævede at jeg brød med nogle af de traditioner og overbevisninger, som fandtes i Danmark. Det tog mig mange år, at samle modet til at bryde med traditionerne, men i 2023 tog jeg det endeligt skridt, og mit opdræt blev i stor grad genopfundet i mit eget billed.
Jeg er analytisk og accelerere på den faglige del, men jeg har altid kæmpet med det sociale aspekt i at være opdrætter, hvilket også er reflekteret i mit opdræt. Denne svaghed har selvfølgelig noget at gøre med min autisme, men jeg forsøger altid at optimere min process og interaktion med potentielle købere, så jeg ikke lider overlast, men stadig tilgodeser mit ønske om at yde et højt serviceniveau.
Min baggrund som kæledyrsopdrætter begyndte i 2010, hvor jeg startede et kaninopdræt, som jeg blev nødsaget til at lukke i 2012 grundet min boligsituation. Tankerne om et opdræt kunne dog ikke slippes, og min kæreste foreslog, at jeg begyndte at opdrætte fodermus til hans slanger, hvilket var noget helt nyt.
Jeg blev etablerede som museopdrætter i slutningen af 2012, og i 2014 måtte jeg erkende, at jeg af helbredsmæssige årsager (allergi) ikke længere kunne beholde musene, og opdrættet blev lukket, men dog ikke før jeg flyttede mit fokus til rotter.
I starten af 2013 købte jeg to hunrotter, som skulle danne grundlaget for min egen linje. Jeg, ligesom mange andre, købte mine første rotter fra en foderavler, som dengang lå i Ilskov. Det er stadig nogle af de bedste rotter, jeg har haft; begge levede i 3,3 år og havde fantastiske temperamenter og helbred.
Det har ikke været let at overleve som opdrætter, og min tid som opdrætter har været præget af meget isolation. I 2015 og igen i 2018 blev isolationen så overvældende for mig, at jeg overvejede at lukke opdrættet. Det endte dog med at være et vendepunkt i mit liv, fordi o stedet for at give op, søgte jeg til de udenlandske grupper. Jeg vidste inderst inde, at mine kompetencer og interesse i genetik havde værdi, jeg skulle bare finde opdrættere, som var interesseret i at udvikle deres egne kompetencer, og kunne se værdien i dét jeg kunne tilbyde.
Det var de udenlandske opdrættere jeg mødte i grupperne, som gjorde, at jeg fik mod på at fortsætte som opdrætter. Mine kompetencer indenfor genetik havde nemlig stor værdi for disse opdrættere, og endelige følte jeg succes som opdrætter.
Det er ikke altid sjovt eller nemt at have et opdræt, og jeg må indrømme at den isolation og manglende rummelighed jeg oplevede påvirkede mit mentale helbred og bragte en del traumer op, som næsten kostede mig passionen for opdrættet.
I 2020 vendte jeg "snuden hjemad" igen, og meldte mig ind i de danske grupper, med fornyet mod og større selvtillid end tidligere. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke vil se tilbage på min tid som opdrætter, og fortryde at jeg ikke fulgte mine egne overbevisninger. Mit opdræt fik et navneskifte fra "NørreNutten Rotter" til "Igloo Rats" - et navn, der reflekterer en del af min herkomst.
Jeg er dybt taknemmelig for de udenlandske opdrættere, som dengang så værdien i mine kompetencer; uden dem vil jeg ikke have haft et opdræt i dag. De gav mig et kæmpe selvtillidsboost, og at føle den form for accept var guld værd for mig. Mest af alt gav denne oplevelse et billede af, hvordan rottesamfundet kan være, og hvordan det burde være, også her i Danmark.
Jeg så en manglende faglighed i det danske rottesamfund, og jeg ønskede at blive fortaler for den videnskabelig tilgang til opdræt og rottehold, men jeg var godt klar over, at det krævede at jeg brød med nogle af de traditioner og overbevisninger, som fandtes i Danmark. Det tog mig mange år, at samle modet til at bryde med traditionerne, men i 2023 tog jeg det endeligt skridt, og mit opdræt blev i stor grad genopfundet i mit eget billed.
Jeg er analytisk og accelerere på den faglige del, men jeg har altid kæmpet med det sociale aspekt i at være opdrætter, hvilket også er reflekteret i mit opdræt. Denne svaghed har selvfølgelig noget at gøre med min autisme, men jeg forsøger altid at optimere min process og interaktion med potentielle købere, så jeg ikke lider overlast, men stadig tilgodeser mit ønske om at yde et højt serviceniveau.
Min baggrund som kæledyrsopdrætter begyndte i 2010, hvor jeg startede et kaninopdræt, som jeg blev nødsaget til at lukke i 2012 grundet min boligsituation. Tankerne om et opdræt kunne dog ikke slippes, og min kæreste foreslog, at jeg begyndte at opdrætte fodermus til hans slanger, hvilket var noget helt nyt.
Jeg blev etablerede som museopdrætter i slutningen af 2012, og i 2014 måtte jeg erkende, at jeg af helbredsmæssige årsager (allergi) ikke længere kunne beholde musene, og opdrættet blev lukket, men dog ikke før jeg flyttede mit fokus til rotter.
I starten af 2013 købte jeg to hunrotter, som skulle danne grundlaget for min egen linje. Jeg, ligesom mange andre, købte mine første rotter fra en foderavler, som dengang lå i Ilskov. Det er stadig nogle af de bedste rotter, jeg har haft; begge levede i 3,3 år og havde fantastiske temperamenter og helbred.
Det har ikke været let at overleve som opdrætter, og min tid som opdrætter har været præget af meget isolation. I 2015 og igen i 2018 blev isolationen så overvældende for mig, at jeg overvejede at lukke opdrættet. Det endte dog med at være et vendepunkt i mit liv, fordi o stedet for at give op, søgte jeg til de udenlandske grupper. Jeg vidste inderst inde, at mine kompetencer og interesse i genetik havde værdi, jeg skulle bare finde opdrættere, som var interesseret i at udvikle deres egne kompetencer, og kunne se værdien i dét jeg kunne tilbyde.
Det var de udenlandske opdrættere jeg mødte i grupperne, som gjorde, at jeg fik mod på at fortsætte som opdrætter. Mine kompetencer indenfor genetik havde nemlig stor værdi for disse opdrættere, og endelige følte jeg succes som opdrætter.
Det er ikke altid sjovt eller nemt at have et opdræt, og jeg må indrømme at den isolation og manglende rummelighed jeg oplevede påvirkede mit mentale helbred og bragte en del traumer op, som næsten kostede mig passionen for opdrættet.
I 2020 vendte jeg "snuden hjemad" igen, og meldte mig ind i de danske grupper, med fornyet mod og større selvtillid end tidligere. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke vil se tilbage på min tid som opdrætter, og fortryde at jeg ikke fulgte mine egne overbevisninger. Mit opdræt fik et navneskifte fra "NørreNutten Rotter" til "Igloo Rats" - et navn, der reflekterer en del af min herkomst.
Jeg er dybt taknemmelig for de udenlandske opdrættere, som dengang så værdien i mine kompetencer; uden dem vil jeg ikke have haft et opdræt i dag. De gav mig et kæmpe selvtillidsboost, og at føle den form for accept var guld værd for mig. Mest af alt gav denne oplevelse et billede af, hvordan rottesamfundet kan være, og hvordan det burde være, også her i Danmark.
Om mig
Mit navn er Nanna Andersen, og jeg er 36 år gammel. Jeg er på autismespektret, og min særinteresse har siden 2010 været genetik.
Jeg stammer oprindeligt fra Nordjylland, men flyttede til Herning i 2012. Jeg er pt. ledig fleksjobber, men gennemgår en udredning til førtidspension.
Når folk adopterer rotter fra mig, støtter de ikke kun mit opdræt, men også mig som opdrætter, og det betyder meget for mig, at folk er opmærksomme på mine begrænsninger og grunden til disse.
Min måde at kommunikere på kan adskille sig fra andres; jeg kan for eksempel være meget direkte og glemmer ofte at "pakke" tingene ind i høfligheder som "Hej, tak for sidst" eller "Hvordan går det?".
Jeg er løsningsorienteret, og har tendens til at hoppe direkte til sagens kerne uden at fokusere på smalltalk eller det sociale aspekt i samtalen. Dette er ikke for at være uhøflige, og det er slet ikke sikkert, at du vil bemærke det. Mine udfordringer kan være tydelige i visse situationer, men jeg stræber altid efter at yde den bedst mulige service, og dét håber jeg, at folk kan mærke!
Jeg er blevet spurgt om min uddannelsesbaggrund på grund af min viden om genetik og ernæring. Jeg har ingen akademisk baggrund og har taget en HG (Handelsskolens Grunduddannelse), og har den 1 årige butiksmedhjælperuddannelse.
Min HG uddannelse har givet mig en god faglig viden, når det kommer til opbygningen af et brand og salg af et produkt/ydelse. Denne viden har jeg helt sikker benyttet mig meget af i mit opdræt.
Udover min HG har jeg grunduddannelsen som både frisør og mediegrafiker. Mediegrafiker grunduddannelsen har også hjulpet mig i mit opdræt, da jeg har en god forståelse for grafisk design og HTML kodning.
Til trods for at jeg ikke accelererede i skolen, så fejler min indlæringsevne intet. Min autisme og ADHD har gjort visse ting i mit liv svært, men specielt min autisme har gjort visse andre ting lettere for mig. Som autist udvikler man ofte meget intense og specifikke særinteresser, og for mig var det genetik.
Det er både en velsignelse og en forbandelse at have så intense særinteresser; nogle gange føles det som en superkraft, fordi jeg kan fordybe mig i timevis, andre gange føles det som en fodlænke, fordi interessen bliver så altoverskyggende, at andre vigtige ting i mit liv tilsidesættes.
Jeg håber at folk kan se, at jeg virkelig er en ildsjæl, som gør alt jeg kan for at avle de allerbedste rotter. Mit opdræt er virkeligt hele mit liv!
Jeg stammer oprindeligt fra Nordjylland, men flyttede til Herning i 2012. Jeg er pt. ledig fleksjobber, men gennemgår en udredning til førtidspension.
Når folk adopterer rotter fra mig, støtter de ikke kun mit opdræt, men også mig som opdrætter, og det betyder meget for mig, at folk er opmærksomme på mine begrænsninger og grunden til disse.
Min måde at kommunikere på kan adskille sig fra andres; jeg kan for eksempel være meget direkte og glemmer ofte at "pakke" tingene ind i høfligheder som "Hej, tak for sidst" eller "Hvordan går det?".
Jeg er løsningsorienteret, og har tendens til at hoppe direkte til sagens kerne uden at fokusere på smalltalk eller det sociale aspekt i samtalen. Dette er ikke for at være uhøflige, og det er slet ikke sikkert, at du vil bemærke det. Mine udfordringer kan være tydelige i visse situationer, men jeg stræber altid efter at yde den bedst mulige service, og dét håber jeg, at folk kan mærke!
Jeg er blevet spurgt om min uddannelsesbaggrund på grund af min viden om genetik og ernæring. Jeg har ingen akademisk baggrund og har taget en HG (Handelsskolens Grunduddannelse), og har den 1 årige butiksmedhjælperuddannelse.
Min HG uddannelse har givet mig en god faglig viden, når det kommer til opbygningen af et brand og salg af et produkt/ydelse. Denne viden har jeg helt sikker benyttet mig meget af i mit opdræt.
Udover min HG har jeg grunduddannelsen som både frisør og mediegrafiker. Mediegrafiker grunduddannelsen har også hjulpet mig i mit opdræt, da jeg har en god forståelse for grafisk design og HTML kodning.
Til trods for at jeg ikke accelererede i skolen, så fejler min indlæringsevne intet. Min autisme og ADHD har gjort visse ting i mit liv svært, men specielt min autisme har gjort visse andre ting lettere for mig. Som autist udvikler man ofte meget intense og specifikke særinteresser, og for mig var det genetik.
Det er både en velsignelse og en forbandelse at have så intense særinteresser; nogle gange føles det som en superkraft, fordi jeg kan fordybe mig i timevis, andre gange føles det som en fodlænke, fordi interessen bliver så altoverskyggende, at andre vigtige ting i mit liv tilsidesættes.
Jeg håber at folk kan se, at jeg virkelig er en ildsjæl, som gør alt jeg kan for at avle de allerbedste rotter. Mit opdræt er virkeligt hele mit liv!